20 Tips til at Markedsføre din Restaurant efter Sommerferien

Victor Niedermann Roman Digital markedsføring 1 Comment

Fra fast food til de finere smagsoplevelser – forbrugerne har i dag mange muligheder at vælge imellem, når de spiser ude af huset. De bedste restauranter ved, at god markedsføring er den vigtigste ingrediens til at skille sig ud fra de mange konkurrenter.

For at komme i kontakt med kunderne, bliver du nødt til at være, hvor de er: online. Traditionel markedsføring i form af avisannoncer og radioreklamer virker stadigvæk, men enhver moderne markedsføringsplan skal have den digitale front i fokus.

Her er 20 digitale tiltag, som vil hjælpe din restaurant med at få flere gæster i sidste halvdel af 2017.

Googlesøgning på Mash

1. Bliv Mere Synlig i Søgeresultaterne med Google My Business

Når folk søger efter en virksomhed, lister Google ofte detaljer om virksomheden i højre side af skærmen. Meget af denne information kommer fra Google+, så du kan med fordel oprette en profil og gratis få en mere tydelig søgeplacering. Ved at gøre krav på din virksomhed på Google kan du også selv bestemme din virksomheds fremtræden på Google.

2. God Service er den Bedste Form for Markedsføring

I en branche, hvor konkurrencen er hård og mangfoldig, gælder det om at have en loyal kundebase, der kan sikre din restaurants fremtidige succes. Derfor er det vigtigt, at den gode service fortsætter, når kunderne har forladt restauranten og gået ind på de sociale medier.

Vis dine kunder, du sætter pris på dem, ved at svare på deres kommentarer og interagere med dem. Glade kunder er loyale kunder. Selv i den digitale verden har din service stor betydning.

3. Hold Styr på de Online Anmeldelser

Mange kunder ser på anmeldelserne af din restaurant, før de kaster et blik på din hjemmeside eller går ind af døren. Det er bedst at oprette din egen profil på anmeldelsessider som Yelp og TripAdvisor med appetitlige billeder, informationer om restauranten og evt. menuer. Dine kunder anmelder dig stadig, selvom du ikke har nogen profil.

Hold styr på dine anmeldelser med MediaCorner

Er du til stede på Facebook og Google (hvilket du burde være i 2017!), kan dine kunder også anmelde dig der. Gør de det ikke allerede, så opfordrer dem til det. Jo mere folk kan se, at andre kan lide din mad, jo mere regner de med, de selv vil synes om den.

Husk nu at svare høfligt på anmeldelserne – både ris og ros. Lyt til dine kunder, for det er jo dem, der spiser din mad. Hvem ved; måske får du en idé til en ny ret eller til, hvordan du kan gøre en eksisterende meget bedre.

Har dine kunder anmeldt din restaurant uden, du har en profil? Læs mere om, hvordan du gør krav på profilen her:
Gør krav på din restaurant på Yelp
Gør krav på din restaurant på TripAdvisor


Billede for Chicken King & Juice ved MediaCorners madfotograf og indehaver af Fotoholic, Ole Kragekjær Madsen.

4. Madbilleder: dit bedste Markedsføringsværktøj

Intet er mere appetitvækkende end lækre madbilleder, der får munden til at løbe i vand. Du kan selv tage billeder med din smartphone, men hvis du gerne vil have din mad vist i det bedste lys, bør du overveje at hyre en professionel madfotograf. Udover madbilleder så kan du tage billeder af ingredienserne, madlavningen og andet bag kulisserne.

5. Markedsfør til den Rigtige Målgruppe med Geotargeting

Det giver ikke nogen mening at markedsføre din restaurant til personer, der er uden for din udbringnings rækkevidde, eller har for langt til din restaurant. Når du benytter geotargeting i annoncer på Google AdWords, Facebook, Instagram osv. vises dine annoncer kun til dine potentielle kunder.

6. Bag Kulisserne på Instagram

Instagram hjælper dig til at præsentere din restaurant visuelt – hvad end det er gennem appetitvækkende retter, smilende personale, interessante kunder eller specielle begivenheder. Vær kreativ med dine hashtags. Brug Instagram i forlængelse af Facebook til at skabe en bredere social markedsføringsstrategi.

Vis kunderne hvad der foregår i din restaurant på Instagram

7. Interager med Nye Kunder på Facebook

I 2017 er næsten alle dine potentielle kunder samlet på Facebook. Brug verdens største sociale medie til at få direkte kontakt til nye kunder. Men husk at krydre din tilstedeværelse på Facebook med nye og interessante opslag. Engager dine kunder i din restaurant og opfodrer dem til at interagere med dig og besøge dig på ny.

8. Var der Nogen der Sagde Video?

Forbrugere interagerer meget bedre med visuelt indhold end med tekst. Lad os se det i øjnene, din mad skal ses. Og hele madlavningsprocessen kan være ret så lækker. Så hvorfor ikke invitere dine følgere med ind i køkkenet for at se, hvordan maden laves? Det er en sikker måde at få folk til at tænke på mad – og så er det endda DIN MAD, de tænker på.

9. Opret et Nyhedsbrev

Del succeser, nyheder, rabatter, nye retter og meget mere med dine kunder gennem et nyhedsbrev, som du sender over email. Det er en af de eneste online platforme, hvor modtageren har givet aktivt udtryk for, at han eller hun har lyst til at høre, hvad du har at sige ved selv at tilmelde sig.

Men det er ikke ensbetydende med, at vedkommende vil spammes med mails hver dag. Send en mail ca. hver anden uge med spændende og engagerende indhold for at holde det på et passende niveau. Du kan kickstarte dit nyhedsbrev med en stor giveaway for at få indsamlet en liste af emails.

Tip 10 til markedsføring for restauranter: deltag i lokale events

10. Deltag i Lokale Events med Mad i Fokus

Hold din kalender opdateret med lokale events i madbranchen, som din restaurant kan drage fordel af at deltage i. Flere byer holder også forskellige Food Festivaler, som du kan deltage i. Bliv en del af den pulserende madkultur og brug den til at udbrede kendskabet til din restaurant.

11. Følg med i din Restaurants Omtale med Google

Google Alerts er en gratis service, som du kan bruge til at følge med i, når din restaurants navn eller et andet forudbestemt nøgleord bliver nævnt på nettet. Det hjælper dig med at være opdateret på, hvem der snakker om dig og svare på det eller dele det med dine følgere.

Tag fede madbilleder med MediaCorner

12. Få Maden ud med Bloggerne

Mange madbloggere eller online madmedier, alt fra Pigen og pomfritten til SmagAarhus, har et stort (og sultent) publikum. God PR er en essentiel del af et godt brand, og det er et fantastisk værktøj til at få spredt dit budskab gratis. Du kan vælge selv at kontakte bloggere og madmedier, eller lade et bureau som MediaCorner med vores eksisterende PR-netværk og professionelle tekstskribenter skrive historien og få den ud til offentligheden.

13. Få din Menu Online

Kunderne foretrækker ofte at se din menu, før de bestiller fra dig. Derfor er det en god idé at få din menu ind på din hjemmeside i en appetitvækkende facon og i et letlæseligt sprog. Når du er på udkig efter et nyt ordresystem, så er det også værd at tage med i betragtningerne, hvor let det er at opdatere og udskifte menuen. Er den ikke opdateret, er den ikke så meget værd.

14. Hav en Mobilvenlig Hjemmeside

Størstedelen af de besøgende på din hjemmeside er for de fleste restauranter mobilbaserede. Siden 2015 har der været flere søgninger på Google fra mobilenheder end fra computere. Vi har også kunder, hvor op mod 85% af de besøgende, ser hjemmesiden fra en smartphone. Med en responsiv hjemmeside (en hjemmeside der passer til alle skærmstørrelser) tager du højde for de potentielle kunder, der leder efter noget at spise her og nu. Du har kun en chance, når det kommer til at give et godt førstehåndsindtryk!

Tip 15 til at markedsføre din restaurant efter sommerferien: brug loyalitetsprogrammer

15. Giv dine Loyale Kunder lidt Ekstra

Kunder elsker at tjene point – især hvis de kan bruge dem til noget senere. Du kan gøre det muligt for dem at bruge dem til at få rabatter eller gavekort. Det er en let og effektiv måde at forkæle dine kunder på og give dem den service, der skiller dig ud fra flokken. Og husk hvis du giver dine stamkunder et loyalitetskort, vil de blive mindet om din restaurant, hver gang de ser kortet i deres pung.

16. Lad dine Kunder Bestille Direkte fra din Hjemmeside

Hvis du er lige så træt af dyre gebyrer fra JustEat og Hungry som os, så har vi fundet løsningen til dig. Spar penge og lad dine kunder bestille direkte fra din egen hjemmeside eller app. Der er masser af ordresystemer at vælge imellem derude. Find nogen selv eller gør brug af MediaCorners partnere med specialisering i bestillingssystemer i restaurationsbranchen.

17. Online Bordreservationer

Hvis din restaurant kræver eller foreslår kunderne at lave reservationer, så kan det være en god idé at lade dem lave reservationer på nettet. Kunderne vil sætte pris på muligheden for at reservere bord online, og du sparer dit personale en masse tid, som kan blive brugt bedre andetsteds. Brug forskellige online platforme eller integrer systemet direkte på din hjemmeside.

Start en blog - tip nr. 18 til at markedsføre din restaurant

18. Start en Blog

Kunder er mere interesserede end nogensinde i at se, hvad der foregår bag kulisserne i din restaurant. Start en blog og del opskrifter, fremhæv personalet eller dokumenter processen bag at lave nogle af dine mest elskede retter. Din blogindlæg behøver ikke være lange, og dine kunder vil elske at se arbejdet bag deres yndlingsret.

19. Hold Alting Opdateret

Lige meget hvilken markedsføringsstrategi, du vælger at bruge, er det vigtigt altid at holde al information opdateret. Sørg for din Facebook, Instagram og andre sociale medier altid er opdaterede, viser det seneste nye og stemmer overens med din restaurants stil. Opdater også din hjemmeside løbende, i takt med ændringer i restauranten.

20. Mål din Fremskridt

En markedsføringsstrategi skal vurderes på baggrund af de resultater, den leverer. Sørg for at måle engagementet på dine sociale platforme og responsen på dine digitale annoncer, så du får en god idé om, hvad der virker bedst for din restaurant. Når du forstår, hvad der virker godt, kan du aktivt gøre mere af det og få bedre resultater. Må du få det meste ud af sidste halvdel af 2017!

Hvilke af de 20 ting, har du tænkt dig at bruge først i din restaurant? Og er der nogle, du allerede gør brug af? Del det i kommentarfeltet!